Tycho Brahe

Tycho Brahe (1546-1601), et af de store navne i dansk videnskabs historie, grundlagde den moderne observerende astronomi.

Allerede i oldtiden havde astronomerne observeret, men Tychos indsats var at han indså at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at man behøvede instrumenter med den største opnåelige nøjagtighed. Dette program lykkedes det ham at gennemføre på sine observatorier Uraniborg og Stjerneborg på Hveen (Ven) i Øresund.

At Tycho valgte astronomien til livsopgave, skyldes et ejendommeligt tilfælde: En aften i november 1572 iagttog han en ny, stærkt lysende stjerne i stjernebilledet Cassiopeia. Da det siden oldtiden havde været en alment accepteret lære at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre iagttagere at bortforklare fænomenet ved at påstå at det var et-eller-andet i Jordens atmosfære. Tycho beviste ved nøjagtige målinger at dette var urigtigt, og han udgav i 1573 en bog herom, De nova stella. Herfra stammer betegnelsen en nova for en pludseligt opflammende stjerne. (I dag ved vi at stjernen i 1572 var en supernova.)

Tycho Brahe beregnede sig frem til 32 dage, som ville være yderst uheldige at foretage sig noget på. Desuden regnede han sig frem til at der var fire særdeles heldige dage, nemlig 26. januar, 9. februar, 10 februar og 15. juni.

De uheldige dage er:

10Januar: 1. 2. 4. 6. 11. 12. og 20.

Februar: 11. 17. og 18.

Marts: 1. 4. 14. 15.

April: 10. 17. og 18.

Maj: 7. og 18.

Juni: 6.

Juli: 17. og 21.

August: 20. og 21.

September: 10. og 18.

Oktober: 6.

November: 6. og 18.

December: 6. 11. og 18.